Dette indlæg er skrevet af den dygtige sexolog Maj Wismann:
Hej Maj.
Jeg har en mand, som jeg elsker højt. Vi har været sammen i 12 år, på trods af min ringe alder af 33. Vi har 2 dejlige unger, og hverdagen har, som hos alle andre, sit tag i os, men det er okay, det er livet og vi har redskaberne til at komme videre.
Men Maj, jeg kæmper lige nu en kamp, som jeg ikke tror jeg kan vinde.
Jeg elsker min mand og min familie, hverdagens op og nedture, samt alt hvad vi har sammen. Men jeg er ikke tilfreds. Tilfreds med vores sexliv for han kommer for hurtigt og får for tidlig udløsning, eller hvad det hedder. Jeg ved, at han prøver, at tilfredsstille mig, og jeg får skam også orgasmer de fleste gange. Det er dejligt at blive slikket, nusset og rørt, men han holder jo ikke ret længe og han kommer for hurtigt HVER GANG!
Jeg ved godt, at det kan han ikke gøre ved, men jeg trænger til at blive knaldet!!!
Knaldet til jeg kommer, jeg ved at det kan lade sig gøre, og jeg savner det. Han har altid fået for tidlig udløsning, og det er altså tidligt! Det er 2-4 minuttet vi snakker om her. Vi har prøvet alt muligt. Pauser, legetøj, knald af to omgange, snakke osv osv, men det er det samme.
Egentlig føler jeg mig flov over at klage, men jeg trænger sådan og har den seneste tid fantaseret om gamle kærester og elskere, hvilket har givet dårlig samvittighed. Jeg vil bare så gerne have det her til at fungere!
Jeg har ikke sagt noget, både fordi jeg ikke vil såre ham, han ved jo godt det er tre ryk og en aflevering. Men også pga. mine tanker og samvittighed. Måske jeg bare ynker, men jeg er bare ikke tilfreds, håber du kan hjælpe mig.
Knus fra tyren.
Kære Tyr
Tusind tak for din mail og dit brevkassesvar, og hvor er det godt, at du skriver til mig! Virkelig. Der er SÅ mange par, hvor dét, at han kommer for hurtigt, eller som man sådan mere fagligt kalder for for tidlig sædafgang, er et kæmpe problem. Og det er ikke bare et problem, det er nærmest et tabu.
For INGEN har lyst til at tale om det, der er så pokkers svært, og INGEN har lyst til at tale hul på en samtale, hvor man udemærket godt ved på forhånd, at dét her, det er som at stikke hånden ind i en hvepserede.
Eller at man ender med at få en partner, der er ked af det i flere dage bagefter, og som måske bliver dybt ulykkelig.
Det er vigtigt for mig at fortælle dig, at din måde at reagerere på er helt almindelig. Du har ikke lyst til at konfrontere ham, fordi du frygter hans reaktion, og du forsøger igen og igen at “rationaliserere” dit behov og ønske væk, fordi “han kan jo ikke gøre for det” – og igen, så HAR i jo også snakket om det flere gange OG forsøgt at gøre noget ved det. Uden held. ØV!
Og at du begynder at drømme og fantasere om at blive knaldet af andre mænd, er vist egentligt bare din ganske sunde krop, der fortæller dig, at DET her, er altså noget du ikke må negligere længere.
For tidlig udløsning ER et reelt problem!
Og at han kommer for hurtigt ER et problem. Ikke bare for dig, men sku da også for ham. Du skal også vide, at der er STOR forskel på begær/fantasier og så bedrag!
Og du bedrager ingen, fordi du en gang imellem har en flygtig fantasi, som du iøvrigt er lidt småflov over.
En fantasi, som faktisk får dine alarmklokker til at ringe og som får dig til at skrive til min brevkasse, sådan som jeg har forstået det.
SÅ……….
Vær ikke flov, og nej, du ynker ikke – DROP de “jeg burde jo bare være tilfreds….”-tanker. Dem HAR du jo prøvet i 800 år – og det lader umiddelbart ikke til, at den strategi virker. Hvis det var SÅ nemt “bare” at lade være med at være utilfreds, så var det nok lykkedes for flere år siden, tænker jeg 😉
Og virkeligheden er klog, som envis online kollega sagde til mig den anden dag. Virkeligheden er, at du synes, det er træls. Virkeligheden er, at han synes, det er træls.
Nåå…… Men så er det vist også på tide, at en eller anden tager ansvar for, at I kommer videre – så klap på skulderen til dig 🙂
Du fortæller, at I har prøvet en masse for, at han slipper for at komme for tidligt. I har holdt pauser, prøvet legetøj, knaldet af to omgange, snakket osv. osv. osv – Og samme resultat, skidtet virker ikke. Jeg vil anbefale jer at prøve disse 5 metoder.
Kommer for hurtigt – 5 tips der afhjælper
1) Kondomer med bedøvende creme
Det allerførste jeg vil anbefale jer, er at få snitterne i nogle af de nye bedøvende kondomer, der er kommet på markedet inden for de sidste par år. De øvelser, han skal i gang med, kan godt lade vente lidt på sig med resultaterne, så derfor kan I indtil da få stor fornøjelse ud af et pakke gummidutter med bedøvende creme i tutten. Det er jo så altså ham og ikke dig, der bliver bedøvet 😉
Det er faktisk ret smart, og jeg kan egentlig undre mig over, at der ikke er nogle, der tidligere har fundet på det her tiltag!
Du kan se et udvalg her hos Kondomaten, som jeg altid henviser til, hvis nogen spørger, hvor de skal købe kondomer online, fordi det bare en en super forretning med rigtig god kundeservice og alt det der, jeg godt kan lide, når jeg selv handler online.
2) Knibeøvelser
Altså, mange mænd tror fejlagtigt, at det kun er os madammer, der skal træne vores underliv, men jeg kan hilse dig at sige, at når de kommer lidt op i alderen, så finder de ud af, at de tog fejl. Grueligt fejl. Knibeøvelser og træning af bækkenbundsmuskulaturen er super vigtigt for både mænd og kvinder, og inden du begynder at blive svimmel ved tanken om, hvor mange timers træning det handler om, og hvordan i alverden du præsenterer den ide for ham, så lyt lige med her!
Bækkenbundstræning behøver IKKE at være noget, der tager halve dage. Det kan være en enkelt øvelse, når I børster tænder morgen og aften, og ja, jeg siger faktisk I. For jeg mener, at det her er noget I kan gøre sammen. Det er godt for jer begge.
At træne bækkenbunden kan give ham en meget større føling med, hvad der foregår dernede, en større kontrol over underlivet, men også en bedre kontakt og styring af f.eks. udløsningen, så han slipper for at komme for hurtigt.
Hvis I starter med at lave 10 knib af 8 sekunders varighed, når I børster tænder morgen og aften, så vil der være en stor sandsynlighed for, at han kan mærke resultater inden for 6 uger. Og derefter skal han selvfølgelig blive ved med øvelserne og også dig 😉
Hvis han ikke ved, hvordan hulan han skal knibe, så kan du forklare ham, at det er lige som, når man skal holde på en prut, eller som når man vil knibe tis-strålen over. Det er DEN muskulatur han skal have fat i, når han skal knibe.
I øvrigt kan jeg varmt anbefale denne skønne bog og dvd, som forklare det hele meget bedre, end jeg kan 🙂 “Fra regnorm til anakonda” er en humoristisk bog eller rettere sagt hæfte, som er et must, hvis man vil holde længere i sengen og slippe for at komme for hurtigt, og i øvrigt have et top-tunet underliv.
3) Den ikke så charmerende, men meget effektive klaskemetode
Når I nu er har fået bestilt en pakke kondomer, og venter på at Dvd´en med “Fra regnorm til anakonda” lander i jeres postkasse, så er der en anden metode, han også kan tage i brug, nemlig “klaskemetoden”.
Jeg har efterhånden hørt flere kollegaer fra branchen udtale, at den ikke virker, og det undrer mig VIRKELIG, for jeg har altså givet denne øvelse til en del klienter, siden jeg startede min praksis i 2006, og de har oplevet rigtig gode resultater.
Det er klart, at øvelsen kun virker, hvis problematikken handler om, at man er “for” følsom på pikhovedet.
For det er netop dét, øvelsen kan, som i øvrigt er en tantrisk øvelse. Den kan gøre din følsomhed mindre.
Helt konkret skal han, når han alligevel er på toilettet og slå en streg, tage et godt greb ved roden af penis, og så klaske penishovedet mod maven. Gerne 50 gange og gerne HVER gang han er på toilettet.
Det skal selvfølgelig ikke gøre ondt, men det skal kunne mærkes.
Står han og små-tjatter med den, så kan han lige så godt lade være. Han skal bruge denne metode i 6 uger. Hvis det ikke har haft en effekt efter det tidsrum, så kan han stoppe igen, men mange erfarer, at det hjælper, og som sagt, så har jeg oplevet adskillige klienter, der har haft glæde af denne lidt spøjse metode.
4) Start/stop teknikken – Start-stop-metoden
Måske har I allerede prøvet denne metode, hvis ikke, så skal I i gang, for den er OGSÅ effektiv – og relativ nem at bruge med det samme. Når I sexer den, så i det øjeblik han kan mærke, at han er på vej til at få udløsning (og det der med at mærke efter, det bliver man MEGET bedre til, når man husker at lave sine bækkenbundsøvelser), så skal han trække sig ud af dig, hvis han er inde i dig, eller hvis I blot kæler, så skal han bede dig om at stoppe.
Den seksuelle stimulation skal altså stoppes med det samme. ‘
Ingen diskussion.
Når han kan mærke, at der er faldet lidt ro over værktøjet, om man så må sige, så kan I forsætte igen med stimulationen.
Det anbefales, at I gør det 3 gange, og at udløsningen får lov at komme 4 gang.
Fidusen i denne øvelse er, at han lærer at beherske sin udløsning bedre, og at han over tid – f.eks. når I har lavet denne øvelse 10-15 gange får nemmere og nemmere ved selv at styre, hvornår han får udløsning, men også, at der går længere og længere tid imellem “stoppene”.
Han kan også bruge metoden selv, når han onanerer, jo mere han øver sig, jo bedre.
HVIS det viser sig, at han f.eks. ikke har problemer med at han kommer for hurtigt, når han har solosex, så kan det være et lille vink med en vognstang om, at det altså er i jeres samspil, der er noget på spil, som gør, at han kommer hurtigt. Og så er den her øvelse helt perfekt i kombination med bækkenbundstræningen.
Og ja, det er sku da super træls, at det her skal være en problematik imellem jer og ikke mindst for ham, men jeg L-O-V-E-R dig, at det kan der altså ændres på. Og herregud! Hvad er 6 ugers træning ud af et helt liv?
5) Gå til lægen og bliv testet for allergi
En mulighed, som ikke mange kender. I øvrigt heller ikke mange læger. Lider man af høfeber og/eller diverse allergier, så kan man altså opleve, at det påvirker hurtigheden af udløsningen både i den ene eller anden retning.
Det hele handler om antihistaminer, og det er en lang og latterligt indviklet forklaring, men summasumarum er egentligt, at det kan påvirker.
Så er der absolut intet af ovenstående øvelser, der hjælper ham, så er det til lægen, og hvis lægen ikke ved noget om det, så bare bed om at blive tjekket for allergi + få en henvisning til en urolog (en der ved en hulans masse om underlivet – meget firkantet sagt).
Jeg håber, at du har fået lidt “mod” på at arbejde videre med problematikken, som sagt, det er jo ikke meningen, at hverken dig eller din mand skal rende rundt og være kede af det pga. det her. Og jeg er SIKKER på, at en indsats virker – og igen, måske ER det “blot” 6 ugers øvelser, der skal til.
På med arbejdshandskerne 😉
Pøj Pøj
Maj





